Hos Guldspecialisten køber vi dit guld, sølv og gamle smykker til byens bedste priser.

 


Salg af sølvbestik

Har du planer om et salg af sølvbestik, kan du her på Guldspecialistens hjemmeside se vores aktuelle dagspris. Find adressen på en af vores butikker og kom forbi til en gratis vurdering. 

Ved salg af sølvbestik og andet sølv afgøres prisen pr. gram sølv blandt andet af sølvets finhed/lødighed. Der findes et par retningslinjer du selv kan være opmærksom på.

Det har igennem mange år været en stor del af alt det sølv der er udvundet, der er gået til at lave sølvbestik og andet sølvtøj. I dag er efterspørgslen på sølvbestik faldet en anelse, men det er dog stadig en væsentlig del af den samlede sølvproduktion der går til produktion og salg af sølvbestik.

Salg af sølvbestik - 3-tårnet

Næsten uden undtagelse er det sølv der er brugt til sølvbestik og andet sølvtøj en blanding af sølv og kobber. For at kunne kalde en blanding/legering for sølv, skal indholdet af sølv overstige 50 procent eller 500 promille. Dansk sølv, der igennem tiderne er brugt til fremstilling af sølvservice, som eksempelvis sølvbestik og sølvtallerkener er oftest 830 promille i finhed/lødighed. 

Meget af det sølvtøj er derfor stemplet ”830” eller med 3 tårne – deraf navnet 3-tårnet sølv. De 3 tårne repræsenter Københavns byvåben og er en slags garanti for, at sølvtøjet har en finhed/lødighed på mindst 830 promille.

Ved salg af sølvbestik med 3 tårne har du altså allerede en minimum lødighed på 830. 

Sterling sølv

Produktionen af sølv i dag mærkes dog primært efter en anden mærkeordning. Den internationale standard kaldet sterlingsølv. Sterlingsølv har et sølvindhold på 92,5 procent eller 925 promille. Sterlingsølv er derfor stemplet ”Sterling” eller ”925”.

I forbindelse med dit salg af sølvbestik eller sølvtøj i ét eller flere forskellige design, kan dit 3-tårnede sølvtøj eksempelvis være af mærket Lotus, Ambrosius, Patricia, Fransk Lilje, Herregaard Sølv m.fl.

De mange forskellige designs betyder, at det er svært at sætte en eksakt pris på sølvtøjet. Beregn derfor vægt og lødighed og de vil give dig prisen på det fysiske sølv ved salg af sølvbestik og sølvtøj.